Skrevet af: Martin Seefeldt Borgen | Global VP | Sales | Business Development | Commercial Strategies | Authentic Leader | Psychotherapist |
Der skal egentlig ikke meget til, for at andre mennesker tydeligt kan se og mærke en grænse. At opsætte en høj mur, er en tydelig manifestation af en grænse mellem to lande. Her til og ikke længere. Ingen er i tvivl om budskabet. Vi ønsker ikke at nogen passerer her.
Men det er anderledes svært at sætte en grænse, i forhold til et andet menneske, der passerer i en eller anden sammenhæng. Det kan være alt fra at blive afbrudt i en samtale eller en arbejdsopgave eller at blive glemt i en sammenhæng, hvor man skulle være med.
En normal situation er, at den der overtræder grænsen, ikke altid er opmærksom på det. En anden normal situation er, at den hvis grænse overtrædes reagerer så kraftigt, at det er adfærden der kommer i fokus og ikke grænsen.
Når man sætter en grænse, er det min erfaring, at de sættes bedst når man
- er bevidst om sin egen grænse og ikke sætter den ubevidst.
- kan udtrykke grænsen med ord og med respekt for den der overtræder grænsen så den person ikke skammes ud
At kende sine egne grænser kræver god selvindsigt og erkendelse. Det kræver ikke bare, at man ved hvad man kan lide og ikke kan lide, kan eller ikke kan. Det kræver man ved hvad man står for og hvorfor.
At udtrykke grænsen kræver god kontakt med hjertet og en evne til at udtrykke sårbarhed og tage udgangspunkt i sig selv, men samtidigt lade andre forstå, at hvad de gjorde eller udlod at gøre, var grænseoverskridende for mig.
Det er svært når mange ikke har grænserne trukket op indefra men udefra og oftest kommunikere fra hovedet og mindre fra hjertet.
Har vi på danske arbejdspladser modet til dette på tværs af hierarkiets niveauer? I hvilken udstrækning kan lederne dette idag? Lærer man dette på de moderne ledelsesuddannelser i dag?
Prøv selv 🙂