Skrevet af: Morten Svarre | Faglig formidling | Cand.Comm. | Skriftlig kommunikation | Kommunikationsmedarbejder |
Vi kender det alle sammen, når vi læser jobannoncer: En masse fremragende personlige egenskaber bliver fremhævet – og det kan måske enkelte gange virke lidt klichefyldt, for hvem kan opfylde alle disse krav – men sådan er det jo i sagens natur. En arbejdsgiver vil selvfølgelig helst ansætte en person med så mange positive egenskaber som muligt, så derfor præsenteres vi altid for hele paletten af ‘plusord’ hos den medarbejder, der søges.
Et af de ’plusord’, som ofte bliver brugt, er egenskaben ekstrovert. Denne bias er problematikken her, for halvdelen af befolkningen er ikke ekstroverte men introverte – men alligevel er det praktisk talt udelukkende den ekstroverte egenskab, som fremhæves i jobannoncen – aldrig det modsatte.
Man får hurtigt opfattelsen af, at ekstrovert er godt, og introvert er dårligt – ja, at det at være introvert nærmest anses for at være en ulempe på arbejdsmarkedet.
Hvor mange stillingsannoncer slås op på, at man søger introverte medarbejdere? Har du for eksempel nogensinde stødt på formuleringer i jobannoncer, der eksempelvis kunne lyde således: »Du skal gerne være introvert, velovervejet og kunne fordybe dig…« eller »Vi søger en tænksom, grundig og gerne lidt introvert person, som kan bevare koncentrationen og den røde tråd i opgaveløsningen…«
Nej, vel… aldrig! For det ligger i vores arbejdskultur, og nok i tidsånden i det hele taget, at de ekstroverte er i høj kurs i mange (ikke alle, men mange) jobfunktioner. Men det er ikke helt fair, at ekstroverte favoriseres på bekostning af introverte, for der er ikke noget galt i at være introvert.
Henriette Boysen, privatpraktiserende psykoterapeut siger bl.a.:
»Typisk kan introverte blive misforstået og opfattet som værende distræte, tøvende, uinteresserede eller langsomme i mødet med den ekstrovertes høje tempo. I et samfund, der sætter pris på de ekstroverte personlighedstræk, skal man som introvert passe på med at tro, at man skal lave om på sig selv, mener Henriette Boysen. Presser man sig selv til at være selskabelig, er det vigtigt, at man gør det på sin egen måde, og det vil sige, at man er opmærksom på at kunne trække sig for at finde ro for eksempel ved at læse avis eller gå udenfor et øjeblik. Ellers kommer man let ud af balance.« (Netdoktor.dk).
Det er netop denne konflikt med deres egen personlighed, som introverte møder i det moderne arbejdsliv mange steder – trangen til at være sig selv ind i mellem. Men det behøver ikke at være en hæmsko. De fleste introverte er bare lidt mere afventende og vurderer situationen og præmisserne, inden de blander sig ind i en samtale eller diskussion – eller kaster sig i nye opgaver/projekter.
Når arbejdsgiverne ikke umiddelbart efterspørger introverte medarbejdere, kan det være, fordi de ekstroverte gør mere ud af at formidle deres kvalifikationer – simpelthen fordi de er ekstroverte, mens en introvert i sagens natur er lidt mere tilbageholdende og har brug for mere tid til at synliggøre deres kvaliteter og folde deres personlighed ud.
Men hvis det var sådan, at arbejdsgivere kun valgte ekstroverte medarbejdere, ville der jo være rigtig mange introverte, som var arbejdsløse – og sådan er det jo heldigvis ikke, for forskellige jobs kræver forskellige kvalifikationer.
Selvfølgelig er der jobfunktioner, hvor den ekstroverte har indlysende fordele (for eksempel sælgerjobs). Men i vores moderne, komplicerede samfund findes der jo ufatteligt mange forskellige typer af jobs, og derfor er spektret for hvilke personlighedstyper – og dermed også hvilke typer humane ressourcer – der er brug for, meget bredt.
Der er en række jobfunktioner og opgavetyper, hvor introverte er (mindst!) lige så egnede, simpelthen fordi den introverte person får energi og dermed engagement af denne type opgaver. Og i et arbejdsteam, der sammen skal løse en mere kompliceret opgave eller et projekt, er det i de fleste tilfælde en styrke og en fordel, hvis teamet er bredt sammensat af forskellige personligheder, både ekstro- og introverte. Det giver simpelthen en bedre dynamik og bedre forudsætninger for at løfte opgaven.
Så der er også brug for den lyttende kollega og den koncentrerede medarbejder på arbejdspladsen. Det er derfor svært at forstå, hvorfor introverte ikke vurderes højere på arbejdsmarkedet. Faktisk burde det være mere ’in’ at være introvert, for de introverte har mange værdifulde kvalifikationer – deres eneste udfordring er, at de nok har sværere ved at ’sælge’ dem og dermed fremstå som den foretrukne medarbejder i udskillelsesløbet ved en jobsøgning.
FAKTA
Begreberne ekstrovert og introvert er første gang defineret i 1921 af psykoanalytikeren Carl Gustav Jung, og de beskriver to forskellige persontypers indstillinger og tilgange til omverdenen. Den ekstroverte personlighed orienterer sig udad og har brug for omgivelsernes opmærksomhed for at trives. Den introverte personlighed orienterer sig derimod mod sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er mindre vigtige.
Langt de fleste mennesker er overvejende enten introverte eller ekstroverte, men en introvert kan også have lidt ekstroverte egenskaber i sig – og omvendt.