CASE CLOSED

HEGSØ Search & Consulting søger industrilaborant for MicroShade A/S.
MicroShade A/S har udviklet en energibesparende, effektiv og fleksibel solafskærmning til bygninger. Produktet MicroShade Film® er en tynd folie af polymer, som monteres i glasfacader og termoruder. Det fjerner blænding fra direkte sollys, lukker lyset ind, sikrer en behagelig temperatur – og bevarer det frie udsyn. Produktion af MicroShade Film® er under opbygning i virksomheden i Glostrup. Efterspørgslen er stor i både Danmark og internationalt, og produktionen vil stige stærkt i 2022-23.
MicroShade søger derfor, til nyoprettet stilling, en alsidig og udadvendt laborant til QC-teamet.
Afvekslende stilling i vækstvirksomhed
Du indgår i QC-teamet, som, med dig, er på 3 personer, og refererer til den tekniske direktør. MicroShade har omfattende rutiner for QC-arbejder, som nu overføres til in-house produktion. En del af tiden arbejder du sammen med ingeniører i R&D omkring kvalificering af nye materialer. Dine opgaver bliver følgende:
- Modtagelse af råvarer: CoC, COA og visuel inspektion
- Prøvetagning og QC under produktionen, hvor du samarbejder med bl.a. produktionschefen.
- Målinger af bl.a. tykkelsesprofil og krympning.
- Optiske målinger: Transmittans, haze, spektral m.v.
- Tests: Mekaniske, fogging, farve og homogenitet.
- Kvalificering af nye materialer: UV-testning, klimakammer, optiske målinger m.v.
- Skriftlig rapportering af data til dine kolleger.
Alsidig QC- eller Industrilaborant
Du er uddannet laborant eller har måske en anden teknisk uddannelse. Praktisk har du mindst 3-5 års erfaring som laborant i en produktions- eller industrivirksomhed. Det er vigtigt, at du er indstillet på eller er vant til at arbejde bredt med QC- og laboratorieopgaver, og færdes hjemmevant i produktionen.
Du skal udfylde en vigtig funktion, hvor dit bidrag til at sikre høj kvalitet og præcision, er meget væsentligt for produktets funktion. MicroShade beskæftiger lige nu 17 medarbejdere, og da virksomheden er i stærk udvikling, skal du være nysgerrig og positiv over for nye udfordringer. Du kan både arbejde koncentreret alene og i teams. I MicroShade er der flere forskellige nationaliteter blandt kollegaerne, og der tales dansk, engelsk, der er en god stemning og det er sjovt at gå på arbejde.
Sprogligt behersker du udover dansk også engelsk i skrift og tale.
Ønsker du at vide mere?
Så kontakt Partner Klaus Brund på tlf. 40 58 40 86, eller på email: kb@hegsoe.dk