HEADHUNTER / PARTNER

Hvem er HEGSØ?

HEGSØ Search & Consulting er en konsulent- og rådgivnings virksomhed med hovedfokus på headhunting og rekruttering af ledere og specialister til teknologi- og industrivirksomheder. HEGSØ er en stærk udbyder af rekrutteringsydelser og vi leverer vores ydelser til mange spændende danske og grønlandske virksomheder og flere internationale koncerner. Hos HEGSØ Search & Consulting rekrutterer vi kandidater til både privat og offentlig sektor og både til interim- og fastansættelser. Vi arbejder med kunder og kandidater i både ind- og udland. Vi er rigtig gode til det vi laver, og er blandt Danmarks førende virksomheder indenfor feltet.

Som vores nye HEADHUNTER / PARTNER vil du blive ansvarlig for at opbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje. Du drives af relationer og arbejder målrettet for den gode relation – og du ved at relations arbejde foregår på den lange bane. Du er ikke bange for at række ud til potentielle kunder, og du nyder at sætte dit netværk i spil. Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis bestå af:

  • Opsøgende kontakt til nye kunder
  • Kontakt til og inddragelse af eget netværk
  • Pleje af nye og eksisterende kunder
  • Relations salg – vi hjælper vores kunder med at finde de rette ledere og specialister
  • Research og interview af meget spændende personligheder
  • Facilitering og eksekvering af rekrutteringsopgaver

Vi forestiller os, at du kan bidrage med flere af følgende kompetencer:

  • Du har erfaring indenfor relations salg og/eller forretningsudvikling
  • Du har forståelse for og evnen til at yde en stor indsats for dine kunder
  • Du har været med til at ansætte medarbejdere og har erfaring med organisationsudvikling.
  • Du har en stor forretningsforståelse og evner at arbejde og kommunikere på alle organisatoriske lag – både på dansk og engelsk
  • Som person er du nysgerrig i din tilgang til andre mennesker. Du forstår, at din mission er at hjælpe vores kunder og dine konsulentkolleger, som de hjælper dig
  • Du kan og har lyst til at skabe, udbygge og pleje relationer
  • Du er teamorienteret og drives af det fælles mål

Hvad kan vi tilbyde?

  • Du får mulighed for at arbejde sammen med nogle dygtige og erfarne rekrutteringskonsulenter
  • Du vil få en stor kontaktflade til beslutningstagere, ledere, generalister og specialister
  • Du kommer til at samarbejde med spændende virksomheder, både danske og udenlandske.
  • Hos os vil du blive anerkendt for den gode indsats og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet er vigtigere end kvantitet, og teamwork vægtes meget højt
  • Du bliver grundigt sat ind i vores velafprøvede metoder og arbejdsprocesser
  • Du ønsker ansvaret og friheden som konsulent i en stærk, succesfuld og velafprøvet virksomhed

Hvor er HEGSØ Search & Consulting?

Vi har kontorer i Kolding og København og i Nuuk i Grønland.

Kontoret i København er vores hovedkontor og ligger på Aalborg Universitet (AAU) på A. C. Meyers Vænge i København SV.

Kontoret ligger centralt i København, og du vil her blive en del af et arbejdsmiljø med højt til loftet, masser af humor og en stor grad af ”frihed under ansvar”. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Vi har lækre mødefaciliteter, god kantine, reception og god kaffe. Et lækkert miljø og med udsigt til Københavns havn fra kontoret.

Interesseret i at høre mere?

Er du interesseret og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Brian Sørensen på tlf.: +45 20 99 66 02 eller på mail: bs@hegsoe.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomhed: HEGSØ Search & Consulting
Stilling: HEADHUNTER / PARTNER
Status: Open
Lokation: København

Søg denne stilling

Tilladte filtyper: .pdf, .doc, .docx
Scroll til toppen