Servicechef

CASE CLOSED

Bring din erfaring inden for ledelse og vedligehold af udstyr i spil i en velfungerende afdeling.

HEGSØ Search & Consulting søger en selvstændig og tekniks dygtig Servicechef til Saint-Gobain Weber.

Servicechefen skal have overblik, interesse og erfaring indenfor vedligehold af procesudstyr og ledelse af medarbejdere til byggepladser. Din organisation i Saint-Gobain Weber består af ca. 15 dedikerede medarbejdere, inkl. en formand

Du bliver som Saint-Gobain´s Servicechef, ansvarlig for drift, udlejning og vedligehold på alle mobile produktionsanlæg. Du vil referere til Supply Chain Direktøren i Weber. Du bliver leder for et team bestående af 1. formand og ca. 15 teknikere og operatører som holder til på 2 lokationer. Ca. 12 personer er tilknyttet Karlslunde, og et team bestående at 3 teknikere i Galten ved Århus.

Du er personaleansvarlig for et team og skal derfor sikre, at dine medarbejdere trives og at der altid er de rette både faglige og menneskelige kompetencer i din organisation. 

Ansvar og arbejdsopgaver

Jobbet som servicechef indeholder bl.a. ansvaret for ledelse af medarbejdere og ansvar for serviceværkstederne, hvor man klargør og servicerer Webers Mobile Mørtelværker og sprøjtebetonpumper, samt supportere pumpeoperatørerne på byggepladserne. Herudover vil du få ansvaret for målopfølgning, optimering af nøgletal, budget og håndtering af daglige ad hoc-opgaver, hvorfor det er nødvendigt, at du kan bevare overblikket, træffe beslutninger og få løst de daglige opgaver i afdelingen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Medvirke til et højt sikkerhedsniveau i afdelingen således at arbejdsgange sker i henhold til fastsatte rammer og procedurer
  • Ansvarlig for ledelse af serviceværkstedet; herunder koordinerer opgaver i afdelingen
  • Overordnet ansvar for pumpeoperatører i samarbejde med formanden
  • Fastsætte og følge op på mål for serviceværkstedet og pumpeholdene
  • Ansvarlig for servicering af vores kunder med en høj standard således at de er tilfredse med den kvalitet og service, der ydes.
  • Planlægge, lede og fordele arbejdet ud fra de tilstedeværende ressourcer og kompetencer
  • Optimering af udstyr og vedligeholdsplaner

Virksomheden tilbyder

  • Saint-Gobain tilbyder et spændende job, hvor dagene sjældent er ens og altid giver masse af faglige udfordringer
  • Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø og stor mulighed for at gøre din indflydelse gældende.
  • Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.
  • Mange opgaver bliver løst i samarbejde på tværs af organisationen.
  • Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, der vægter sikkerhed, bæredygtighed og energieffektive løsninger højt.
  • Der tilbydes en attraktiv gage, sundhedsforsikring og pension. Derudover pc, telefon og gode sociale sammenkomster og kolleger.

Kernekompetencer

  • Resultatorienteret og robust leder med en teknisk baggrund
  • Struktureret og vant til at sætte ting i system
  • Kendskab til teknisk vedligehold og udvikling af produktionsapparater
  • Kendskab til byggeriet
  • Erfaring med brug at IT-værktøjer – gerne SAP
  • Min 5 års erfaring som leder
  • Tydelig og præcis kommunikator som går forrest

Uddannelse:

Du har en håndværksmæssig baggrund og denne må gerne være suppleret med en videreuddannelse, som konstruktør, ingeniør, maskinmester eller lignede bacheloruddannelse. Har du oveni en lederuddannelse af en slags, ses det som et plus men ikke et krav.

IT-kompetencer

Du har god forståelse af anvendelse af IT til understøttelse af de daglige arbejdsgange.

Kendskab til SAP vil være en fordel

Sproglige egenskaber:

Behersker engelsk og dansk i skrift og tale, med forståelse for brug på teknisk niveau.

Vil du høre mere? 
Ring eller skriv til Partner Brian Sørensen på telefon: +45 20 99 66 02 / mail: bs@hegsoe.dk og hør mere om denne spændende karrieremulighed.

Virksomhed: Byggematerialer
Stilling: Servicechef
Status: Case Closed
Lokation: Karlslunde Sjælland

Søg denne stilling

Tilladte filtyper: .pdf, .doc, .docx
Scroll til toppen