PROJECT MANAGER

CASE CLOSED

HEGSØ Search & Consulting søger projektleder til projektledelse og leverancer af ”Automation, Navigation & Control Systems” til skibsværfter og fartøjer globalt, hos Wärtsilä Lyngsø Marine i Hørsholm.

Vores kunde er Wärtsilä Lyngsø Marine A/S, som indgår i den globale Wärtsilä koncerns forretningsområde Automation & Navigation Control Systems (ANCS), der beskæftiger godt 650 ansatte i mere end 10 lande verden over. Wärtsilä Lyngsø Marine og Wärtsilä ANCS leverer de mest avancerede automationssystemer til navigation, skibskontrol og dynamisk positionering til den globale skibsfart.

Wärtsilä ANCS’ ”Navy” afdeling leverer systemer og services til de ”grå skibe”, som er militære- og andre flådefartøjer samt kystbevogtningsfartøjer. Navy afdelingen er i stærk udvikling og omfatter lige nu knap 30 ansatte i Danmark, Norge, Singapore samt USA.

Som følge af vækst i ordreindgang og aktiviteter søger Wärtsilä ANCS Navy en ”Project Manager” til nyoprettet stilling, med placering hos Wärtsilä Lyngsø Marine i Hørsholm.

Som Project Manager leder du projektteams, der leverer hardware, software og systemer til skibsværfter og kunder worldwide. Dit fokus og ansvar bliver projektledelse af leverancer af især automationssystemer til specifikke fartøjer. Du refererer til og samarbejder tæt med Navy’s Automation Program Manager. Du får en bred samarbejdsflade internt i Wärtsilä ANCS og Navy, samt med skibsværfter og kundernes repræsentanter.

Dit ansvar og dine opgaver bliver især:

  • Du leder, styrer og udvikler dine tildelte projektteams.
  • Hyppige møder på Teams, men du mødes også med projektdeltagere i Singapore og/eller i Europa.
  • Kontaktperson for kunder og interne stakeholders for projektrelaterede spørgsmål.
  • Du udvikler, koordinerer, eksekverer og vedligeholder projekt- og plandata igennem hele projektet.
  • Ansvar for projektleverancernes performance, afvejning af risici og valg af handling.
  • Facilitere de tekniske løsninger, herunder support af dine kolleger i projektteamet.
  • Ansvar for intern projektstatus, milestone reviews og rapportering heraf.
  • Opfølgning på (kundespecifikke og interne) kvalitets- og sikkerhedsprocedurer.
  • Koordinering og facilitering af leverancer af udstyr.
  • Rådgive omkring ændringer i design, og potentiel indvirkning på omkostningssiden.
  • Hjælpe andre teamdeltagere og sikre hurtig afklaring af kvalitets-/designspørgsmål.
  • Deltagelse i montage af leverance på værft, testning og commissioning – efter behov og nytte.
    • Montage og FAT af systemet finder sted hos Wärtsilä ANCS i Singapore, Norge eller Italien.
    • Harbour Acceptance Test finder sted på skibsværft, og endelig Sea Test på fartøjet til søs.
  • Jobbet indebærer en rejseaktivitet på 30-60 dage årligt, i Europa eller til Singapore.

Din baggrund og erfaring                                                                                                                                   

Det er en vigtig forudsætning for din succes i denne stilling, at du har en bred indsigt i den maritime verden og dens teknologi. Du kan komme fra en lignende rolle, hvor du deltager i levering af teknologi og systemer til skibsværfter og fartøjer. Eller du arbejder i shippingindustrien og har erfaring med projektledelse omkring eller f.eks. vedligehold af systemer og maskineri. Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som f.eks. maskinmester, elektroniktekniker eller automationsteknolog. Du kender kunderne, deres interesser og de praktiske udfordringer, på skibene eller på værfter. Du er stærk til både engelsk og dansk.

Wärtsilä Lyngsø Marine er en teknologisk frontløber og en virkelig global virksomhed, hvor du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Måske især hvis rejseaktivitet, mennesker og nye indtryk giver dig energi.

                                                                                                                               

Virksomhed: Wärtsilä Lyngsø Marine A/S
Stilling: Project Manager
Status: Case Closed
Lokation: Hørsholm

Søg denne stilling

Tilladte filtyper: .pdf, .doc, .docx
Scroll til toppen