At være i transition.

Skrevet af:  Martin Seefeldt Borgen  | Global VP | Sales | Business Development | Commercial Strategies | Authentic Leader | Psychotherapist |

Når du som leder, arbejder på at udvikle din lederstil – måske til en mere personlig og autentisk stil, vil du gennemgå en personlig transition. Det betyder at du på vej fra et sted til et andet. Du er således to steder på en gang. Du er både aktiv i forhold til det du forlader, og du er aktiv i det nye du er på vej mod. Det kan være krævende og giver, de facto, dobbeltarbejde i en periode.

Som leder på vej mod det personlige lederskab skal du ikke bare mestre en spørgeteknik, du skal mestre dit selv – og det er en ordentlig mundfuld for de fleste. Det arbejde lykkes bedst gennem transition og derfor skal du lære at VÆRE i transition.

Jeg oplever transitioner som bestående af fire faser. Faser du kan bevæge dig mellem i løbet af transitionen. Det er ikke sådan, at du tager det step for step. Det hele er i gang på samme tid. Det er en central pointe.

  • Step 1: For det første skal der oftest noget til at skabe motivationen og drivkraften. Du skal ligesom vågne op. Du kan mærke, at der er behov for forandring, men du er ikke klar over hvilken. Du begynder at blive opmærksom på vaner, der skaber udfordringer for dig eller tanker, der vender tilbage som uønskede mønstre. Du ved at du vil væk fra, men du ved ikke endnu hvordan.
  • Step 2: Gennem en indsats for at lære dig selv bedre at kende får du nemt indsigt i baggrunden for dine vaner og mønstre og lære måske hvor de kommer fra. Denne indsigt er stille og roligt med til at opløse mønstre og vaner og der bliver plads til det nye.
  • Step 3: Gennem nysgerrighed og åbenhed, måske lidt analyse og refleksion, så former fremtiden sig og du ved nu hvor du skal hen. Du har været åben, prøvende, nysgerrig og modig og oplevet hvordan du stille og roligt bliver tydeligere omkring dit nye mål eller din vision.
  • Step 4: Nu er det tid til at forberede skiftet og gøre det klart. Prøve sig frem, indlære nye vaner og fejre de små succeser.

Jeg er med på at ovenstående lyder meget som en klassisk forandringsproces, men det unikke her er, at det foregår inde i dig, og det du forandrer, er grundlæggende elementer i din personlighed.

Derfor kan du opleve at gå ind i step 1, selvom du lige har arbejdet med step 4. Det er en af nøglerne til personlig transition: At acceptere at du genbesøger gamle vaner jævnligt, selvom du måske har fokus på at realisere nye mål og skabe personlig vækst. 

Et godt råd er at give plads og tid til at lære og fejle. Det andet, der er vigtigt at huske, er at tage det nye ind, i meget små doser. I transition, gælder princippet om 2 skridt frem og 1 tilbage – og det er ment i en positiv betydning. Her spiller tålmodighed en rolle, som du læste om i min seneste artikel (”Har du modet til at tåle”).

Plads og tid handler også om at kunne være i transition og det er bogstaveligt hvad der også menes med overskriften. At VÆRE i transition. Du kan ikke skabe eller gøre transition, du kan ikke handle dig vej til målet. Det bliver skingert og du fejler. Selvudvikling og personlig transition kræver nærvær og væren med det, transitionen byder på. Jeg vil opfordre dig til at prøve begge tilgange og se hvordan dine medarbejdere reagerer. Prøv den forcerede planlagte og lettere lineære tilgang i en periode, og prøv, derefter, den nærværende og accepterende og mere systemiske tilgang.

Prøv det, måske er det noget for dig 🙂

Scroll til toppen