CASE CLOSED
QC SPECIALIST & TECHNICAL TRAINER
VÆKSTVIRKSOMHED MED ”GRØNT” PRODUKT, SOM MINDSKER BYGNINGERS ENERGIFORBRUG OG FORBEDRER INDEKLIMAET – DU SIKRER KVALITETEN AF KUNDERNES PROCESSER OG MONTAGEN AF PRODUKTET – DU OPLÆRER OG TRÆNER KUNDERNES PRODUKTIONS- OG KVALITETSMEDARBEJDERE
Vores klient er MicroShade A/S i Glostrup, som leverer et unikt produkt til solafskærmning, der fjerner blænding fra direkte sollys, fjerner ophedning af lokaler, minimerer behovet for ventilation og køling og lukker lyset ind – uden at reducere det frie udsyn. Produktet mindsker bygningers energiforbrug markant, det er særdeles holdbart og kan levere et solidt bidrag til den grønne omstilling.
Produktet er, den praktisk taget, usynlige MicroShade® Film plastfolie, som leveres til producenter af termoruder, der monterer denne folie på glasset inde i termoruder.
Som følge af voksende ordreindgang søger MicroShade, til nyoprettet stilling, en ”QC Specialist & Technical Trainer”, som skal sikre og udvikle kvaliteten i kundernes produktion og træne deres medarbejdere i håndtering og montage af folien.
Alsidig og udadvendt stilling, hvor du får frihed, møder mennesker og lærer fra dig
Du og din chef – som er MicroShade’s Quality Manager – står for ”Front End Technical Training and Quality Control” ude hos kunderne. Kerneopgaven er oplæring og træning af kundernes produktions- og kvalitetsmedarbejdere. Dine ansvarsområder og primære opgaver er følgende:
- Grundig indføring i produktets opbygning og egenskaber m.v.
- Du bliver oplært i at håndtere og oplægge folien på glas – således at du kan lære fra dig.
- Planlægge og gennemføre oplæring og træning af kundernes produktionsmedarbejdere i at oplægge folien, anvende udstyr og foretage kvalitetsinspektion.
- Du rådgiver, lytter og skaber relationer. Kunderne stoler på dig.
- Hjælpe kundernes QC-folk med QC-procedurer og præcise procesbeskrivelser.
- Auditeringer hos kunderne samt arbejde med certificeringsprogrammet.
- Feedback til MicroShade, hvor du også er kundernes ambassadør.
- Rejseaktivitet i Danmark og Europa på gennemsnitligt 5-10 dage om måneden.
Din baggrund og erfaring
Du har flere års erfaring fra en stilling, hvor du (formentlig) monterer og servicerer produkter, maskiner eller udstyr hos dine kunder – og instruerer/træner i korrekt og effektiv anvendelse. Du kan også have en anden baggrund med teknisk træning/undervisning. Vi tror, at du er maskinmester, ingeniør eller har en anden teknisk uddannelse. Du kan lide at rejse – noget af tiden – og du trives med at ”være på” og lære fra dig.
Du tager ansvar og er stolt af dit bidrag til at levere fremragende produkter, som virkelig gør en forskel. Din indsats bliver væsentlig i en ny fase, hvor MicroShade er i hastig vækst og udvikling.