Skrevet af: Martin Seefeldt Borgen | Global VP | Sales | Business Development | Commercial Strategies | Authentic Leader | Psychotherapist |
Overskriften vækker minder om titlen, fra den skønne sang, fra filmen Hannibal og Jerry fra 1997. Budskabet i sangen har dog aldrig været mere relevant. Vi har derfor sunget den til morgensang i firmaet, og der er et smukt og klart budskab, om at lade tingene komme fra hjertet, fordi så: “er det let at tale med nogen og du vil andre blive alene igen.”
Når vi taler fra hjertet, er vi fulde af medfølelse og vi er gode til at sætte grænser. Det gør os til en fantastisk samtalepartner, og folk er vilde med at være i relation med mennesker, der kan dette. For de spejler og møder dig, som du er, samtidigt med, at de selv ved, hvor de står. Det kan du mærke, når du er i relationen. Det er den type, hvor du kan mærke, at de gerne vil have dig til noget, men du føler dig ikke manipuleret eller som ordremodtager.
Det fik mig til at tænke på, at man også kan lade tingene komme ud i mellem sidebenene, og jeg har ledt efter en reel forbindelse til hjertet og mere fysiologisk forklaring på dette udtryk, men uden held. Udtrykket betyder, at man ikke siger tingene direkte, men sniger nederdrægtigheder ind mellem linjerne.
Jeg tillader mig nu, ganske uvidenskabeligt, at søge forbindelse mellem disse to ordsprog. Tænk på hvor meget, der kommer ud mellem sidebenene på mennesker, på danske arbejdspladser. Ting der burde komme fra hjertet. Tingene kommer ud mellem sidebenene, fordi du beskytter dig selv. Det er dine ubevidste copingstrategier der “over”-beskytter dig mod “overgreb”. Det er egentlig helt naturligt. Samtidigt er det uhyggeligt svært at sige tingene fra hjertet, fordi det kan være sårbart, sorgfuldt, hjerteskærende eller selvudslettende.
En hjertelig tilgang lyder ellers enkelt, men er kompleks, fordi spejlneuronerne i hjernen gør, at vi mennesker ikke kan undgå at mærke, hvordan andre mennesker har det, når vi er sammen. Hvis man ikke kan være med det man mærker, og dermed ikke kan rumme den andens følelser, så lukker man ned for det, for at beskytte sig selv. Dermed lukker man for medfølelsen. At jeg lukker ned skyldes, at jeg ikke har medfølelse med mig selv i min reaktion på andres følelser. Gode empatiske samtaler kræver derfor, at man vikler sig fri af egne nedlukningsmønstre for at kunne have medfølelse med den andens virkelighed og bare møde den der.
For eksempel en leder, der har det utroligt svært med medarbejdere, som græder i et møde, fordi lederen som barn har lært, at det ikke er ok at græde. Eller medarbejder, der ikke kan være med en leder, der er meget personlig, fordi “sådan er ledere ikke”, i medarbejderens optik, fordi de har et ubalanceret forhold til autoriteter, som følge af grænsesætningsudfordringer. Eller også har vi at gøre med en kolerisk leder, der har selvsamme udfordringer med at sætte grænser for sig selv, fordi han ikke blev mødt optimalt som barn, da erfaringerne i grænsesætning blev grundlagt.
At stoppe med at lade tingene komme ud mellem sidebenene og i stedet lade dem komme fra hjertet, startes med en reel fysisk visualisering, hvor du mærker din egen hjerteenergi vedvarende, mens du er i kontakt med andre mennesker. Dette gælder i alle relationer, og når mennesker omgås, indgår man automatisk i en relation. Du kan ikke – ikke være i relation.
Når du kommunikerer mens du kan mærke dit hjerte – er det første skridt til at bruge hjertet som telefon i stedet for sidebenene.
Prøv det selv!